AAU SportsLab

LØRDAG

10:00 - 16:00

Havnefronten - AAU Create

AAU Sports Sciences

Beskrivelse:

BANE 1 - FORAN AAU CREATE

Kom og bliv udfordret på krop og sind. Få målt din løbehastige, din hoppehøjde eller din smidighed. Er du hurtigere end Usain Bolt, kan du slå verdensrekorden i hop fra stående position eller er du smidig nok til at gå i spagat? Kom og få målt dit watt-tal, og sammenlign med Jacob Fuglsagn eller Michael Mørkøv eller test dig selv hvor god du er med en håndbold.

Lørdag kan du få målt din skudhastighed. Kan du skyde hårdere end Mikkel Hansen (109 km/h) eller Lasse Andersson (140 km/h)? Kom og prøv. Alle der skyder deltager i en lodtrækning om to billetter til en Aalborg Håndbold hjemmekamp i Gigantium.

Søndag kan du test din egenskab som straffemålsskytte. Blive udfordret med professionelle målmænd i målet.
Fra kl 10 – 14 kan du skyde straffe på vores målmand, og du kan modtage coaching for at håndtere den spænding og det pres der er, når det er dig alene med målmanden. Alle der forsøger at narre målmanden, deltager i en lodtrækning om to billetter til en Aalborg Håndbold hjemmekamp i Gigantium.
Kl 14 – 16 kommer Buster Juul, Aalborg Håndbold, og fortæller om hans erfaring fra straffekastpletten.

BANE 2 - INDE I AAU CREATE FORHAL

STYRKETRÆNING:

Ønsker du kompetent feedback på din tekniske udførsel af styrketræningsøvelserne squat, bænkpres og dødløft? Er du stagneret i din styrketræning og ser ikke den samme fremgang som tidligere? Er du i tvivl om dit træningsprogram er optimalt? Ønsker du at få aflivet/bekræftet nogle af alle de styrketrænings myter du har hørt? Eller er du i tvivl om du ville kunne få noget positivt ud af at begynde at styrketræne? Landstræneren i styrkeløft, Mathias Kristiansen (PhD og Adjunkt ved Sport Sciences på Aalborg Universitet) og assisterende landstræner i styrkeløft, Gorm Rasmussen (PhD studerende ved Sport Sciences på Aalborg Universitet), står klar til at hjælpe dig og til en snak om videnskaben bag styrketræning. Vi har taget udstyr med så du kan få live feedback på din teknik i squat, bænkpres og dødløft.

UDHOLDENHEDSPRÆSTATION: 

Den maksimale iltoptagelse (konditallet) er sammen med din bevægelsesøkonomi/nyttevirkning under konkurrence to faktorer som er meget afgørende for din præstationsevne i udholdenhedsidrætsgrene. Ved workshoppen gennemfører vi fysiske test på kondicykel hvor vi måler iltoptagelsen ved lave belastninger (nyttevirkning) samt bestemmer konditallet under maksimal aerob belastning.

Ryan Godsk Larsen og Jesper Franch er begge PhD og Lektor ved Sport Sciences på Aalborg Universitet. Tilsammen har de mange års erfaring som udøver og træner indenfor løb, orienteringsløb, cykling, MTB og svømning. Der er mulighed for at diskutere med forskerne – eksempelvis om træningsprincipper, effekterne af forskellige typer af udholdenhedstræning, eller samspillet mellem aerob og anaerob energiomsætning under udholdenhedsaktiviteter.

BEVÆGELSESSENSORER:

Hvordan kan vi måle bevægelsen i 3D af en sportsudøver på banen? I mange situationer vil et målesystem baseret på kameraer ikke være muligt i praksis. I den her workshop vil vi demonstrere live et system på 17 sensorer som er sat på kroppen. Hver sensor indeholder et accelerometer, et gyroskop og et magnetometer. Tilsammen måler de sensorer meget nøjagtigt hvordan personen bevæger sig i 3D.
Mark de Zee er PhD og Lektor ved Sport Sciences på Aalborg Universitet. Han har mange års erfaring som forsker inden for biomekanik og motion capture. Han arbejder bl.a. sammen med Team Danmark. Mark står klar for at vise systemet og diskutere mulige anvendelser inden for (elite)sport.

 

I kan også besøge BANE 3 og hører spændende oplæg om hvordan forskning i idræt bliver anvendt i vores hverdag. 

FØLG os og bliv opdateret

 OP